Søndag – en stille stund


Ingen vindLejrledelsen havde dekreteret stilhed på campingpladsen fra kl. 21.00 men det var ikke blevet helt forstået og/eller accepteret af alle de unge sejlere. Om det var pigerne efter drengene eller omvendt var ikke helt muligt at fastslå, men klokken blev henad 23.00 førend freden for alvor sænkede sig over pladsen. Ilene mente dog at det ville ændre sig de kommende aftener, af naturlige årsager.

KL. 08.30 lukkede Bente Madmor og hendes hårdtarbejdende team op for en lækker morgen buffet bestående af varme boller m. smør, ost og marmelade, diverse morgenmadsprodukter fra Kelloggs og (for de hårdføre) varm havregrød. Ved samme lejlighed skulle sejlerne smøre deres egen madpakke til frokost.

Hvor lørdagen havde været præget at frisk til hård vind kunne man ikke beskylde søndagen for det samme. DMI havde lovet 2-3 m/sek men helt inde ved havnen var der nærmest vindstille. Så formiddagens udsejlads foregik v.hj.a. padling, vrik og pump.

De fleste sejlede i deres primære jolle, men en håndfuld nye sejlere fik lov at prøve en tur i RS Tera joller.

Henad 11.30-tiden kom der lidt mere vind, og da sejlerne kom ind til frokost var vinden faktisk ganske fornuftig. Men det forsvandt igen efter en times tid. Eftermiddagens program stod derfor på en tilpasset udgave af den ædle diciplin “triathlon”, som dog mindede en del om et opgaveløb. Sejlerne blev delt op i et antal hold på tværs af klubberne, som så roterede rundt mellem de forskellige poster. Aktiviteten blev afsluttet med en store tovtræknings-konkurrence som alle gik op i med liv og sjæl.

Sådan ser 18 kg culotte udAftensmaden bestod af 18 kg culotte, som blev stegt mesterligt på vores store Weber-grill. Resultatet blev vel modtaget af den sultne flok.

Som aftenaktivitet havde aktivitets-ansvarlig Morten valgt at lægge op til snobrød, bagt over resterne af grill-briketterne fra culotterne. Desuden kom der gang i sit-on-top kajakkerne og surfbrædderne. 29’erne fik også en aftensejlads, ledsaget af en enkelt Laser-jolle.

Find os på Facebook

Login