Alting har en ende. En afslutning er begyndelsen på noget nyt. Vi kommer igen til næste år. Flosklerne står i kø men kan ikke skjule at starten på torsdagen var præget af “hold da maule hvor gik den uge hurtigt”. Blandt de voksne mærkedes et vist vemod over at det nu snart var slut, men på den anden side lokkede rigtige senge og kun at skulle lave mad til 4 i stedet for 90. Nogle sejlerne delte vemodet, mens andre vistnok var hidsidens enhver form for følelse, da de af en eller anden (sikkert selvforskyldt) årsag havde sovet lidt for lidt (den tekniske term er vistnok “zombie-mode”).
Nå, men livet er ikke for folk der græder snot over det uafvendelige. Vi havde en god dag på vandet foran os, og dernæst vankede der pakning og oprydning.
For nu at starte med det første, så var den snedige plan at sejlerne blev opdelt i de sædvanlige hold efter morgenmaden (ikke den store overraskelse her). Herefter stod den på konvoj-sejlads til Gershøj, hvor den fælles frokost skulle indtages. Nogle hold planlagde sejladstræning som en del af sejladsen, mens andre lagde op til hyggesejlads. 29er-holdet blev således instruereret i at medbringe mindst én luftmadras pr. jolle. Således bygger man let og elegant en hardcore kapsejlads-maskine om til et krydstogtsskib.
Vejret havde heldigvis besindet sig og bød på let vind med solstrejf, hvilket var perfekt til lejligheden. Holdet med “andre joller” futtede hurtigt afsted og lavede en del træning i farvandet nord for Bognæs. 29er-holdet tog det som angivet mere roligt og koncenterede sig i højere grad om at se seje og afslappede ud med solbriller og badeshorts. Opti- og Zoom-holdene sejlede stille og roligt afsted, selvom enkelte konkurrerede om at komme først til (og erobre) de gule specialbøjer ud for vestsiden af Bognæs.
Enkelte barnlige trænere kunne ikke styre sig og skulle absolut sprøjte med vand på sagesløse med let hævet motorben. Redaktionen er normalt ikke meget for hævnaktioner, men i visse grelle tilfælde må der gøres en undtagelse. En god lejlighed bød sig desværre ikke, men hævn er jo som bekendt en ret der smager bedst kold. Vi ses til næste år Karsten!
Vel ankommet til Gershøj blev alle mindre joller fortøjret i eller ved havnen, mens 29er-jollerne blev kæntret halvt med bolde bundet til masten og efterladt som strandede hvaler et stykke fra havnen. Frokosten blev indtaget hvor der nu var siddepladser på bolværket, hvorefter kampen om hvem der skulle være konge eller dronning af Gershøjs træbom startede. Dysten bestod i alt sin enkelthed i at forsøge at skubbe hinanden i vandet mens man balancerede på bommen. En egentlig vinder blev ikke helt kåret, men der var i hvert fald en del der blev våde.
Herefter var der uddeling af den traditionelle ispind, hvorefter kursen blev sat mod Herslev igen. 29er-sejlerne blev sejlet ud til deres strandede hvaler, og fordelte sig på de rådige joller. Hjemsejladsen gik ganske hurtigt, da der var fin og komfortabel agten-for-tværs vind.
Herefter gik det store pakke-cirkus i gang. Efter ca. 2½ time var alle klar til den store afsked på plænen. Først blev glemte og efterladte effekter fremlyst og de glemsomme ejere udsat for almindelig spot og spe. En sejlermor blev lidt fortørnet over at hendes ejendele, som hun havde dristet sig til at vende ryggen til i ca. 30 sekunder, også blev fremvist som værende glemt, men nogle af oprydderne udviste samme engagement som flaskesamlere på en rockfestival. Herefter kunne trænerne uddele diplomer til de ventende sejlere og Ilene takkede til sidst alle deltagere for en god sejlerlejr. Vi ses på samme sted næste år!
Post scriptum: Redaktionen fablede flere gange i løbet af torsdagen om endeligt at sove i en rigtig seng. Og hvad sker der så? Man falder i søvn på sofaen! Nogen mennesker lærer det aldrig.
