Mandag: 3.dags symptomer


Mandag blev vejret bedre – eller i hvert fald tørt. Vinden lå på 2-4 m/sek, solen kom på besøg et par gange og temperaturen er tydeligt mildere.

Zoomerne trænede i dag seriøst videre med første opkryds. Det handler om i højrere grad at placere sig korrekt i forhold til de andre både og starten er vigtig. Dog var der en vis træthed at spore hos de unge mennesker – om det skyldes ”3.dagen” og/eller et meget højt lejr-aktivitets-niveau er ikke til at vide. Men I derhjemme skal vide: de ligger ikke og dovner hele dagen – der er fantastiske tilbud – hele tiden – og de udnyttes.

DSC 6422 DSC 6313

Opti A-erne blev udfordret af Mathias eller rettet sagt en Zoom hjælpetræner, som skulle lave startprocedure med dem. Men Zoomeren havde masser af luft til overs, så det blev til mange, mange fløjt, som forvirrede mere end det gavnede. Det blev ikke belønnet med rådne æg, men med vandmænd. ”Vi har lært en masse små ting i dag. Fx placering i jollen, vendinger, træning af de gamle ting og opsummering af sæsonens træninger”, fortæller to optier.

DSC 6339 DSC 6347De er så hyggelige – beboerne omkring Herslev. I dag gik en af trænernes både i stå og træner Helene sad derude på vandet og tænkte over, hvordan hun nu skulle komme i land, da en lystbåd kom forbi. ”Herligt vejr i dag ikk´ ” sagde den venlige mand. Jo, svarede Helene smilende – selvom jeg er gået i stå og ikke kan sejle videre. ”Nå”, sagde manden. ”Hav en dejlig dag” – hvorefter han sejlede væk. De andre trænere kom hende dog til undsætning, men hendes sejlere, der bestod af de yngste og mest uerfarne optimister, kæmpede sig bravt ind alene. Flot ! J

Vi har dygtige trænere med på lejren, ingen tvivl om det. Men derfor kan det da godt være at det en gang i mellem er hensigtsmæssigt at repetere lidt fagstof: Motorbådens fangline skal ikke bruges til at fange motoren med ….. ;

I dag var der også lidt tid til sjov for de hårdtarbejdende forældre. De 6 flittige mænd tog ud med den nye VX One og nød udfordringen med spiler og hængestropper. Utroligt, hvor hurtigt én time kan gå i godt selskab og med en livlig båd.

DSC 6374

 

Lige nu ligger der 20 kg oksefilet på grillen, sejlerne får eftermidddagsfrugt og ”chiller” rundt omkring, og solen skinner. I derhjemme kan roligt være misundelige.

Find os på Facebook

Login