Der var mærkbart stille ved morgenbordet i dag. 31 af de 70 sejlere fik nemlig dispensation og lå og boblede i soveposerne til kl 10. Meldingerne fra natturen var positive, og det lader til at turen har været en succes. En sejler udtrykte det således: ”Det er noget af det mærkeligste, jeg har oplevet: Pludselig skulle vi bare afsted ud og sejle. Vi havde mindre end en halv time til at rigge en yngling til og komme afsted. Så tog vi til Roskilde Domkirke, men der var ingen gudstjeneste og døren var låst. Så sad vi der udenfor og spiste medbragte frikadeller og guldkarameller, og så sejlede vi hjem igen og stødte på grund undervejs”. (red.): Hvad synes du om det? Var det sjovt? ”Det var MEGA sjovt!!!!”.
En meget anderledes nattur end sidste år – og dét er måske netop godt, at det ikke er forudsigeligt. Så næste år er der nye oplevelser i vente.
Vejret er varmt og vinden lidt mere tilbageholdende. Det er godt for de yngste sejlere, der så har chancen og modet til at komme på vandet i optimistjollerne. Vejret indbyder også til en eftermiddags-badetur til Gershøj, hvor 14 sejlere højst sandsynligt muntrer sig i skrivende stund. Imens har vi købt 875g gær og 9kg mel ind til snobrød.
Vinden forsvandt helt og aktivitetsniveauet senere på eftermiddagen var heller ikke overalt lige højt, men stemningen ikke til at tage fejl af.
29er gruppen kaldte i øvrigt over radioen, at der var marsvin i den sydlige del af bugten. De hoppede højt og de dansede og de sprøjtede med vand :)
I år er vi desværre ikke helt så mange forældre, som vi plejer. Så dem, der er her giver den hele armen. De udgør maskineriet i skibet, der gør, at alt fungerer. Her er det på sin plads at gøre lidt reklame for ”arbejdslejren” – det er jo også så moderne at tage på aktiv ferie ;). Kom frisk med til næste år :).
Det er en unik lejlighed for at se dine børn glade og fornøjet, strålende på vandet, grinende og i godt humør blandt deres nye og gamle venner. I dag kom Tine os til hjælp, på trods af at hendes eget sejlerbarn slet ikke deltager i år. ”Vi går jo og hygger os, selvom vi arbejder” fortæller hun. Det er da god reklame. Men hvad er det så vi siger ja til, når vi melder os til at hjælpe på lejren? Her kommer nogle af de opgaver vi deler imellem os:
Om morgenen gør holdet klar til morgenmad og frokost/madpakker samt rydder op. En frugtansvarlig sørger for frisk frugt og det obligatoriske knækbrød med philledelfiaost. De indkøbsansvarlige invaderer Netto, Fakta og Menue og køber ind.
Et madhold går allerede om eftermiddagen i gang med aftensmaden og sørger for alt inkl. oprydning. Toiletansvarlige sørger min. 3 gange om dagen for at bakterieniveuet er lavt, så der ikke udbryder epidemi på lejren. Så er der en ansvarlig for teltpladsen, for ”joller på strand” og en for ”joller på havn”, som hjælper sejlerne ind og ud.
Endnu en tager sig af kajaker og SUP-er. En bademester sørger for sikkerheden på strand og badebro, en anden tager sig af den eftertragtede ”smugkrog” om aftenen, en sørger for den uimodståelige snackbar med indkøb, salg osv. Og én er ansvarlig for at skrive dagbog, tage fotos og når der er tid tilovers fodre facebook-siden. Igen andre er ansvarlige for motorbådenes drift og benzin eller reparation af grej. Derudover er der ektraopgaver som at pakke mad til forskellige ture, lave aftenlege, snobrødsdej og bål, bage kage en dag osv. Jo færre forældre vi er, desto flere opgaver får vi. Så vi ligger ikke stille – lige ind til vi falder om af træthed.
Og her på falderebet får I forældre nu en lille godnathistorie:
Hver aften læses der godnathistorie højt for grøn gruppe – de yngste sejlere. ”Valdemar den ensomme søslange”. Bogen læses år efter år. Men en dag mistede vi bogen, og Ilene gjorde et ihærdigt forsøg på at skaffe den igen. Hun ringede til Dansk Sejlunion, men de havde vist ikke flere. Da vi ankom til lejren, lå der dog en pakke til hende med en ny bog i. Den læses som regel højt af trænerne. Således også her til aften. Det overraskende var bare, at da redaktøren kom ned til snobrødsbålet, hvor der skulle læses højt, var der ingen små børn at se. I stedet for sad de noget ældre samt et par trænere ved bålet i solnedgangen og læste ”Valdemar den ensomme søslange”. ”Vent, sagde en – vi må lige vente på de små”. ”Nej, dem har vi ikke brug for” lød svaret ;) hvorefter de læste videre.
