Tja, hvad skal man finde på at skrive, når dagen jo dårligt nok er startet endnu - og vi ikke får tid til at skrive mere dagbog, når dagen er gået?
Triumf:
Der var jo nogle, der tvivlede……. Onsdag aften fik vi besøg af voksne sejlere fra Herslev Strand Sejlklub. De kunne bekræfte at der ER en delfin i Roskilde Fjord. Den 9. juni blev dette dokumenteret med et flot billede og en beretning her: http://www.tv2lorry.dk/artikel/13-aarige-pige-skoed-delfin-i-roskilde-fjord
Derudover fortalte han at der også er set en sværdfisk på 150kg (hvilket er ret sjældent) og at de sågar for 2 år siden havde en finhval på besøg. Så sikke meget man kan opleve her i bugten. Vi kommer igen næste år!
Tur:
Alle sejlere er nu taget afsted på den obligatoriske tur til Gershøj. Alle mand (på nær et par arbejdsbier, der er gået i krig med rengøring og pakning). Det vil sige at de hårdarbejdende forældre også får lov til at komme en tur på vandet og få lidt frisk luft. Dejligt. Vi glæder os til at se sejlerne på vandet ”live”.
Tristhed og Tak:
Så er det slut for denne gang. Tak for de gode venskaber, tak til alle forældrene, der lavede mad hjemmefra og tak til dem, der arbejdede her i ugens løb og fik hverdagen til at køre, tak til trænerne og trænerchefen for den fantastiske indsats og den super gode træning.