Så nåede vi til torsdag, lejrens sidste dag. Den obligatoriske tur til Gershøj erstattes af sejlads tættere på havnen, da vi ikke ved hvor lunefuldt vejret bliver. Men sejles skal der. Ynglingesejlerne tog på tur i stormvejr. To Opti 1 sejlere tog ud for at overleve og fik deres første planetur – lidt grænseoverskridende og lidt ”fedt” var meldingen. 29ere sejlede matchrace i 5.70ere og Opti 3 (en blanding af A, B og C-sejlere) kunne alligevel ikke undvære synet af Gershøj og tog en tur derop forbi – ”efter pynten var er sygt meget vind, men det var sjovt”, fik vi fortalt.
Trætheden sætter ind, teltpløkkene hives op og lige pludselig er det hele forbi. HUSK at kigge på fotos i Galleriet. Tilbage er der kun at sige TAK FOR EN FANTASTISK SEJLERLEJR!
HERSLEV SEJLERLEJR:
H- herlig lejr
E- eminent mad
R- rivende sejlerudvikling
S- sol, sommer og sejlads
L- livsoplevelse
E- ellevilde unger
V- venner, vand og vind
S- smugkrog
E- explosiv morgentræning
J- jublende sejlere
L- livsglæde
E- enormt dygtige trænere
R- røde kinder
L- lejrkuller
E- energiske forældre
J- joller i alle afskygninger
R- råt sejlervejr